Folketingskandidat

Vores folketingskandidat hedder Nanna Nørholm.
Hun præsenterer sig selv:
Jeg er uddannet ingeniør med energi som speciale og har arbejdet med innovation og udvikling inden for energi og miljø i snart 25 år. Blandt andet hos DONG Energy (nu Ørsted) med udvikling af en ny tekologi til behandling af husholdingsaffald og også som affaldschef i Kolding Kommune.
Jeg er selvstændig, ligesom min mand. Sammen har vi tre børn og vi bor i Skærbæk, hvor vi i sin tid flyttede til for at komme tættere på den daværende arbejdsplads.
For mig selv ligger klima/miljø, uddannelse og problemstillinger mellem land og by som mine mærkesager. Men der er plads til at udvide den portefølje og den første periode af min valgkamp foregår med at komme ud og høre, hvad der ligger folk på sinde.
Af politiske poster i Radikale Venstre er jeg medlem af bestyrelsen i lokalafdelingen i Fredericia og er som repræsentant for Sydjylland valgt til Hovedbestyrelsen i Radikale Venstre.
Udover at være valgt som folketingskandidat i Fredericiakredsen er jeg også så heldig at få lov til at repræsentere Esbjerg by og Fanøkredsen.
Du kan følge mig på:
Facebook: https//www.facebook.com/nannahorholm
Twitter: @nannovation
Instagram: nannanoerholm #nannaifolketinget
Du er velkommen til at sende mig en mail på nannanorholm@gmail.com